Frisk eller frossen grønkål
Frisk grønkål har en fast struktur og en tydelig kålsmag. Skyl bladene grundigt, og fjern de grove stilke, før du blancherer dem. Hak kålen fint efter kogningen, så den fordeler sig jævnt i den hvide sauce.
Frossen grønkål er ofte allerede hakket og klar til brug. Tø den op, og pres overskydende væske fra, så saucen ikke bliver tynd. Den kan godt være lidt blødere end frisk grønkål, men passer fint til den klassiske, cremede konsistens.
Sådan får du en fyldig grønlangkål
En opbagning af smør og hvedemel giver saucen struktur, mens mælk og fløde gør den rund og blød. Hæld væsken i lidt ad gangen, og pisk grundigt mellem hver tilsætning. Lad saucen småkoge, så melsmagen forsvinder, før du vender kålen i.
En smule sukker dæmper kålens bitterhed, og friskrevet muskatnød giver en mild varme. Smag til med salt og peber til sidst, især hvis kålen er frossen, da den kan indeholde lidt væde.
Medister, der bliver saftig
Medisterpølse har bedst af jævn varme, så skindet ikke sprækker, før midten er gennemstegt. Start med lidt vand under låg, og lad pølsen dampe roligt. Tag derefter låget af, og brun den på alle sider.
Hvis du bruger et stegetermometer, skal midten nå 75 °C. Lad medisteren hvile et par minutter, før du skærer den ud. Så bliver saften i kødet, og skiverne holder formen på tallerkenen.
Servering og rester
Kogte kartofler passer godt til den milde grønlangkål og den krydrede medister. Sæt gerne ekstra grønlangkål på bordet, så den kan bruges som sauce over kartoflerne.
Opbevar rester i en lukket beholder på køl, og spis dem inden for 2-3 dage. Varm grønlangkålen forsigtigt i en gryde ved lav varme under omrøring. Tilsæt en lille sjat mælk, hvis den er blevet for fast.